På Vestergade 27 i Vissenbjerg står et af områdets ældste huse. Det gamle Jordemoderhus har gennem tiden været hjem for flere af byens jordemødre, heriblandt Elisabeth Lindum, der stadig huskes for sin sorte påklædning og den rummelige jordemodertaske, hun bar med sig gennem byen.
Et gammelt billede og et nyere fotografi af huset på Vestergade 27 viser, hvordan en del af Vissenbjergs historie har overlevet gennem mere end to århundreder. Ejendommen er kendt som Jordemoderhuset og blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, dengang området omkring Vissenbjerg hovedsageligt bestod af marker.
Med undtagelse af kirken og kroen er huset blandt de ældste i Vissenbjerg-området. Og bag husets mure gemmer sig en fortælling om en tid, hvor jordemoderen havde en helt særlig plads i lokalsamfundet.
Da jordemoderen fik sit eget hus
Historien begyndte med en lov fra 1810, der skulle forbedre forholdene for fødende kvinder og nyfødte børn. På det tidspunkt var både dødfødsler og spædbørnsdødelighed et stort problem, og derfor besluttede regeringen at inddele landet i jordemoderdistrikter.
Hvert distrikt skulle have en uddannet jordemoder, som ud over sin løn skulle have stillet et hus med have, brænde og græsning til en ko til rådighed.
Det var på den baggrund, at Jordemoderhuset i Vissenbjerg blev opført.
Elisabeth Lindum blev et kendt ansigt i byen
En af de mest markante beboere var Elisabeth Lindum, der levede fra 1878 til 1955. Hun flyttede ind i Jordemoderhuset i 1932 og boede der frem til 1948.
Elisabeth Lindum blev uddannet jordemoder ved Den Kongelige Fødselsstiftelse i København i 1908. Efterfølgende arbejdede hun som privatpraktiserende jordemoder med tilknytning til Svane-apoteket i Odense frem til 1917.
Men hendes liv kom også til at føre hende ad andre veje. Sammen med to af sine brødre forpagtede hun Vissenbjerg Kro, hvor hun stod for madlavning og værelsesudlejning.
I 1928 vendte hun tilbage til jordemoderfaget og arbejdede nogle år i Tommerup, inden hun blev ansat som distriktsjordemoder i Vissenbjerg.
Da hun flyttede ind på Vestergade 27, var hun tydeligvis tilfreds med sit nye hjem. I et brev til sin søster skrev hun:
”Mit lille hus ser ikke ilde ud”.
Elisabeth Lindum blev aldrig gift, men brugte en stor del af sin tid på kristeligt foreningsarbejde og skrev blandt andet indlæg til Jordemødrenes Missionsblad.
For dem, der huskede hende fra bybilledet, var hun især kendt som den sortklædte jordemoder, der kom gående med sin store taske.
Et stykke Vissenbjerg-historie, der stadig står
I 1951 ophørte Vestergade 27 med at fungere som jordemoderbolig. Herefter blev jordemoderens adresse flyttet til Vestergade 47.
Siden har huset ændret udseende, men det er fortsat en del af Vissenbjergs bybillede. Sammenstillingen af det gamle og det nye fotografi giver et interessant indblik i, hvordan ejendommen har udviklet sig gennem årene.
I dag fortæller Jordemoderhuset ikke blot historien om en gammel bygning, men også om en vigtig del af hverdagslivet i Vissenbjerg, længe før byen fik den form, vi kender i dag.
Og næste gang turen går forbi Vestergade 27, er det måske værd at sende en tanke til Elisabeth Lindum og de mange jordemødre, der gennem tiden har haft deres gang i huset.
